På din rejse til Berlin kan du slippe kreditkortet løs i byens mange butikscentre og indkøbsgader med etablerede modehuse og elegante parfumeforrretninger. I Berlin finder du også et levende miljø af unge og endnu ukendte designere, der sælger nyskabende kollektioner fra deres små boutiques i sidegaderne.
KaDeWe er fyldt med kvalitetsvarer. Dejlig udsigtsrestaurant øverst. Potsdamer Platz Arkaden er et populært indkøbscenter, der også fungerer som mødested. Sony Center er et spændende arkitektonisk kompleks med bl.a. butikker og restauranter. I Galeries Lafayette finder du en del af Paris midt i Berlin. Parfumer, tøj og fødevarer.